NATURLIG-vis-tema i børnehaven
Sidste år søgte børnehaven Nordea puljen om penge til et natur projekt.
Vi har nu været så heldige at have haft en hel måned med vores NATURLIG-vis-tema, hvor naturnørden Jonas fra Varde har været på besøg 3 gange.
Først blev vi klogere på brugen af naturen i børnehaven, derefter i nærområdet (anlægget) og til sidst på vores skønne lejr Frydenborg.
Før, under og efter har hele børnehaven været inspireret af krible-krable dyr, spiselige planter mv.
Vi sluttede hele projektet af med en NATURLIG-vis-fest, hvor vi havde bål, pyntede legepladsen op med hjemmelavede krible-krable dyr, smagte insekter, og saft lavet af planter fra naturen.
Et fantastisk projekt der har givet god inspiration til både børn og voksne!
Jonas er en givende, nærværende og en helt fantastisk formidler - tak for det!