Sct. Michaels
Aktuelt

Glidende overgang er godt i gang

I april startede dette års Glidende overgang på Sct. Michaels Skole. Traditionen tro blev dagen fejret med flag, saftevand og kage.


I Glidende overgang er der fokus på at lette overgangen mellem børnehave og skole, og på at børnene skal lære hinanden og skolen at kende.

Det gør vi ved hurtigt at etablere en genkendelig struktur og faste holdepunkter i løbet af dagen. Det er både en stor opgave og en vigtig opgave. Derfor bliver den også udført af et erfarent team med en god normering, så vi kan give de nye børn den opmærksomhed, de fortjener.

Onsdag er tur-dag! og billederne er taget på årets første ture til Naturcenter Hindsgavl ved Middelfart og Søndermarkens Naturlegeplads i Vejle. Vi har også været på tur til Nicolai For Børn, men vi har også Madsbyparken, Harteværket og Løverodde med på listen over vore faste stop.

Her halvvejs i forløbet færdes de nye børn allerede hjemmevant på skolen, og når de ikke er på eventyr med deres nye kammerater, arbejder de både med kreative aktiviteter, leg og boldspil og med Legeøen, som er et sprog-lege-materiale, der bygger bro mellem børnehave og skole, og som er med til at give børnene det sproglige fundament, der går forud for den bogstavgennemgang, der starter i 0. klasse.

Skal jeres barn med næste år - eller måske om et par år?

Gå tilbage


Indmelding
Det er nemt at indmelde dit barn

Indmeld mit barn

bubble