Sct. Michaels
Aktuelt

Stillingsopslag: Lærerstilling

Sct. Michaels søger 1 lærer til værdibaseret skole

Sct. Michaels er en fri grundskole med ca. 460 elever i hjertet af Kolding. Sammen med skolen er der også børnehave og SFO.

På Sct. Michaels er vi et fællesskab, der bygger på det katolsk kristne livs- og menneskesyn - og det rækker hele vejen fra første dag i børnehaven til sidste dag i 9. kl.

Det betyder også, at vi er sammen om at være og sammen om at lære, og at alle bidrager til at styre og udfordre hinanden, så vi hver især kan udfolde vores potentiale.

Har du lyst til at være en del af et professionelt fællesskab, så send os en ansøgning.

Vi søger 1 lærer til en fast fuldtidsstilling fra d. 1/8 2026.

Vi søger en dedikeret musiklærer med passion for musikfaget. Stillingen indebærer deltagelse i et kompetent musikteam, hvor der samarbejdes om at udvikle musikundervisningen. Ud over den obligatoriske klasseundervisning og at spille til morgensang vil der være mulighed for at indgå i undervisningsaktiviteter såsom kor, musik i 0. klasse, sammenspil på mellemtrin, musical samt valgfag på udskolingsniveau. Skolen tilbyder desuden mulighed for at undervise i øvrige linjefag eller fag i forhold til kompetencer.

Lidt om den vi søger:

  • Du er faglig kompetent

  • Du brænder for at undervise og sætter elevernes trivsel og faglige udvikling højt

  • Du har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med kolleger

  • Du har lyst til at udvikle og indgå i stærke læringsfællesskaber

  • Du er fleksibel, omstillingsparat og god til at samarbejde

Vi tilbyder:

  • Et job på en dynamisk og velfungerende skole

  • Et job med kompetente og udviklingsorienterede kolleger

  • Et job hvor du møder positive og engagerede børn og forældre

  • Et job med frihed under ansvar

 

Ansøgningsfrist d. 18/5 kl. 12.00.

Send din ansøgning til post@sctmichaels.dk 

Ansættelsessamtaler afholdes d. 20/5 fra kl. 16.30.

Har du ikke hørt noget senest d. 22/5, skal du påregne, at stillingen er besat til anden side.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte skoleleder Jette Mikkelsen (28358353 / jm@sctmichaels.dk) eller viceleder Michael R. Sørensen (21645398 / ms@sctmichaels.dk) 

Gå tilbage


Indmelding
Det er nemt at indmelde dit barn

Indmeld mit barn

bubble