Den pædagogiske læreplan:

Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen er et levende dokument, som kort beskriver vores pædagogiske overvejelser og refleksioner med eksempler, der er retningsgivende for det daglige pædagogiske arbejde.

 

Rammen for udarbejdelse af den pædagogiske læreplan:

Den pædagogiske læreplan udarbejdes med ud­gangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag samt de seks læreplanstemaer og de tilhørende pæda­gogiske mål for sammen­hængen mellem det pæda­gogiske læringsmiljø og børns læring.

Rammen for at udarbejde den pædagogiske læreplan er dagtilbudsloven og dens overordnede formålsbestemmelse samt den tilhørende bekendt­gørelse.

 

Hvem er vi

Sct. Michaels Børnehave er en privat daginstitution, der drives af Sct. Michaels Skole og bygger på det katolsk kristne menneskesyn.

Der optages dog børn uanset religion; det er altså derfor ingen forudsætning for optagelse, at man er katolik.

Børnehaven modtager børn i alderen 2,10 -7 år. Vi er normeret til 60 børn, og personalet består af både pædagoger, pædagogiske assistenter og medhjælpere.

Vores formål er, i samarbejde med forældrene, at skabe et miljø for børnene, der kan supplere hjemmets opdragelse, samtidig med at vi skaber et frirum for børnene i en til tider hektisk hverdag.

Vi tilstræber, at barnet udvikler sig til et åbent og selvstændigt menneske, der kan indgå i et fællesskab af børn og voksne.

Vi tilbyder børnene tryghed, omsorg og mange muligheder for oplevelser. Vi stimulerer børnenes trang til at afprøve og udforske omgivelserne, så deres erfaringsområde og aktivitet fremmes.

Disse opgaver løser vi under hensyntagen til børnenes alder og udviklingstrin.

De pædagogiske principper i vores institution bygger på næstekærlighed. Der bliver gjort meget ud af at vi alle, børn som voksne, er gode ved hinanden, at vi respekterer hinanden uanset hvor i verden vi kommer fra, eller hvad der end måtte være af forskelligheder.

For os er det vigtigt, at børnene leger med hinanden, og derfor vægtes legen meget højt. Igennem legen udvikler børnene deres naturlige færdigheder samtidig med at de bliver socialiserede. Børnene lærer at tage hensyn til andre, de lærer af hinanden, og udvikler en god social forståelse. Vi guider børnene, når der opstår små konflikter, så de lærer selv at klare små uoverensstemmelser.

Børnehaven er placeret tæt på Kolding midtby, med Sct. Michaels skole og Stejlbjerganlægget som naboer. Vores hus er forholdsvis ny-renoveret og vores to grupper - spilopperne og krudtuglerne har hver sin etage og har derfor godt med plads til leg og aktivitet.

I Sct. Michaels Børnehave hygger vi om børnene. Vi gør dem sociale og selvstændige, stiller krav og giver dem selvværd, - og vi gør det med godt humør og en god humor.

Pædagogisk grundlag:

Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et fælles pædagogisk grundlag der består af en række fælles centrale elementer, som skal være kende­tegnende for den forståelse og tilgang, hvormed der skal arbejdes med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse i alle dagtilbud i Danmark.

De centrale elementer er:

• Børnesyn. Det at være barn har værdi i sig selv.
• Dannelse og børneperspektiv. Børn på fx 2 og 4 år skal høres og tages alvorligt som led i starten på en dannelsesproces og demokratisk forståelse.
• Legen har en værdi i sig selv og skal være en gennemgående del af et dagtilbud.
• Læring. Læring skal forstås bredt, og læring sker fx gennem leg, relationer, planlagte aktiviteter og udforskning af naturen og ved at blive udfordret.
• Børnefællesskaber. Leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som det pædagogiske personale sætter rammerne for.
• Pædagogisk læringsmiljø. Et trygt og stimulerende pædagogisk læringsmiljø er udgangspunktet for arbejdet med børns læring.
• Forældresamarbejde. Et godt forældresamarbejde har fokus på at styrke både barnets trivsel og barnets læring.
• Børn i udsatte positioner. Alle børn skal udfordres og opleve mestring i lege og aktiviteter.
• Sammenhæng til børnehaveklassen. Sammenhæng handler blandt andet om at understøtte børns sociale kompetencer, tro på egne evner, nysgerrighed mv.”

”Loven fastsætter, at alle elementer i det fælles pædagogiske grundlag skal være udgangspunkt for arbejdet med den pædagogiske læreplan og dermed det pædagogiske arbejde med børns læring i dagtilbud.”

”Nogle elementer i form af fx børnesynet skal altid være til stede i det pædagogiske læringsmiljø, mens andre elementer som fx arbejdet med at skabe en god overgang til børnehaveklassen kan være mere til stede i nogle sammenhænge end andre.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 14

Børnesyn:

I Sct. Michaels børnehave ser vi børnene som selvstændige individer med ret til egen holdning og indflydelse på egen hverdag.

Vi skal snakke med og lytte til børnene og blive gode til at sætte os ind i deres virkelighed så de føler sig værdifulde.

For at se det unikke i alle børn er vi nødt til at lære barnet at kende samt at sætte os ind i deres interesser.

Vi gør dette ved at opbygge tillid og vise at vi er oprigtigt interesserede i dem.

Vi lytter til børnene både ved almindelige daglige samtaler, ved samling, på ture og ved måltider og det er vigtigt for os at være aktivt lyttende og at spørge ind, samt at sørge for at de stille børn også får ordet.

Vi ser både børnene individuelt, men også som en del af en gruppe, da det at være en aktiv del af et fællesskab - og at trives i det - er en vigtig læring.

Dannelse og børneperspektiv:

I Sct. Michaels børnehave lærer vi børnene at uanset hvem man er eller hvor man kommer fra, så er vi lige meget værd, og alle har noget godt at byde ind med.

Det er vigtigt at børnene høres i løbet af dagen i forhold til valget af aktiviteter, og at vi som voksne skaber rum for dette.

Vi holder samlinger, taler sammen når vi går tur, er på legepladsen, ved måltiderne mv.

Når der planlægges aktiviteter, er børnene ofte aktive medspillere i planlægningen. Det kan enten være at vi spørger børnene hvad de har lyst til, forfølger en leg de har gang i med en kreativ aktivitet om emnet, eller at vi sætter gang i 2 aktiviteter som børnene kan vælge imellem.

Når vi er på tur, er børnene ofte medbestemmende i forhold til hvor vi går hen. Et godt eksempel er vores ”højre-venstre” ture.

Her vælger børnene hvilken vej vi skal gå. Der kan evt. være en spændende maskine der skal udforskes til højre og længere henne er der en kat til venstre. Det giver børnene en følelse af medbestemmelse og af at blive hørt.

Leg:

Børn lærer meget gennem legen og kontakten med andre børn. Legen er udviklende og rollelegen er med til at danne dem.

Deres møde med verden bringer mange spørgsmål, oplevelser og udfordringer. Det at smage, lugte, se, mærke og tale om det der sker omkring dem, er grundlaget for deres udvikling. De udvikler deres færdigheder og bliver socialiserede gennem legen. De lærer at tage hensyn til hinanden, lærer af hinanden og udvikler en god social forståelse.

Vi er ofte med i børnenes leg - hvis de tillader det, og ellers guider vi når der er brug for det.

Vi vægter den frie leg samt børnenes medbestemmelse højt, derfor er vores aktiviteter en god blanding af fri leg samt voksenstyrede aktiviteter.

Vi vægter at børnene oplever:

Voksenstyrede aktiviteter, hvor der er fokus på et specifikt emne, læring eller færdigheder.

Fri leg, hvor de styrker deres sociale relationer, deres fantasi og hvor de lærer en masse om sig selv.

Medbestemmelse, hvor børnene inddrages i forslag, planlægning og udførelse af dagens aktivitet.

Hvad betyder ”fri leg” i vores børnehave:

Børn leger det de har lyst til – deraf ordet fri leg. De tager ting op som de lige finder på, eller oplevelser de har haft, og de bearbejder de indtryk de får i den store verden.

Hvis vi som voksne blander os, bliver legen hurtigt voksenstyret, og børnenes fokus forsvinder – legen går i opløsning. Det er vores opgave at følge legen på sidelinjen, uden at blande os. Vi iagttager og bliver klogere på både børnene og legen.

Reglerne i legen gør at børnene lærer de sociale spilleregler. De lærer at vente og være tålmodige. De lærer om sig selv og egne grænser. De lærer at argumentere for det de gerne vil, samt at give efter engang imellem. Børnene lærer at give plads til andre – og til tider selv tage plads. 

Opstår der konflikter er det vores opgave at guide børnene igennem konflikten. Vi støtter, hjælper og kommunikerer for dem, så de på sigt selv kan løse diverse konflikter på en hensigtsmæssig måde.

I legen lærer de om følelser. En leg kan sprede glæde og latter, men også vrede og frustration – børnene lærer at håndtere dette på en hensigtsmæssig måde – igen til tider med hjælp fra de voksne. De lærer at det er ok både med positive og negative følelser.

Vi er med til at skabe nogle ydre betingelser, at være rollemodeller og observere. Vi skaber et frirum der tillader børnene – med deres helt egen personlighed at udfolde sig i ”den frie leg”. De bliver klar over egne ressourcer og begrænsninger så de kan lære at sige til og fra, men mest af alt – så de bliver gode sociale medborgere.

Børnene danner sig selv – i samspil med andre.

Voksenstyrede aktiviteter:

Der er nogle ting børnene skal igennem i løbet af deres børnehavetid både kreativt og fysisk. I de voksenstyrede aktiviteter er det de voksne der bestemmer hvad der skal laves.

Vi differentierer aktiviteten, så den passer til de forskellige alderstrin.

Læring:

Der er læring i alle aktiviteter: faglig læring, praktisk læring, kognitiv læring mv. Børnene lærer gennem legen, gennem voksenstyrede aktiviteter, gennem at være - både sig selv og en del af et fællesskab.

Børn lærer bedst når de er i flow og er i den nærmeste udviklingszone og det skal vi hjælpe dem til.

Børn lærer ikke på samme måde og derfor er det vores ansvar at sørge for at finde lige netop den måde hvorpå hvert enkelt barn lærer bedst - dette kan kun ske med et indgående kendskab til barnet og en nysgerrighed på hvem barnet er.

Børnefællesskaber:

Alle børn skal have følelsen af at have venner samt at indgå i relationer med andre børn og voksne.

Det er vigtigt at børnene lærer at der er andre end bedstevennen der har noget at byde ind med, derfor skaber vi legegrupper på tværs, så børnene lærer at være en del af et fællesskab på baggrund af interesser og ikke kun venskab. Dette skaber et fælles tredje som børnene kan drage nytte af.

Det er ikke alle børn der har det samme sociale behov og det er vigtigt at acceptere dette.

I Sct. Michaels Børnehave skaber vi god grobund for at børnene lærer at lege sammen på en hensigtsmæssig måde, at de lærer at bruge og se hinandens kompetencer - også selv om det ikke er bedstevennen samt at de føler sig som en del af fællesskabet - også med de voksne, idet vi er aktive medspillere i dagligdagen.

Det er den voksne, der har ansvaret for barnets liv; forældrene derhjemme og os som personale. Med udgangspunkt i det enkelte barns udvikling, har vi mulighed for - med en målrettet indsats, at opretholde og styrke barnets kompetence til at klare sig godt i dets videre liv. Dette gøres blandt andet ved hjælp af de 6 læreplanstemaer:

Pædagogisk læringsmiljø:

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter samt daglige rutiner giver børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes.

Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 22-23

I vores børnehave er vi meget bevidste om at hele dagen er en lang læring. I alle de situationer vi har, er der læring: Ved måltiderne, i garderoben, på legepladsen, i legen samt i de voksenstyrede aktiviteter.

Vi tager udgangspunkt i hvor barnet er udviklingsmæssigt, og er bevidste om hvilke krav vi stiller til børnene samt om hvordan vi agerer over for dem.

Udvikling hos børnene sker, når vi som voksne er bevidste om hver dag at skabe de rigtige miljøer for børnene.

Vi har mange læringsmiljøer tilgængelige for børnene: dukkekroge, Lego, forskellige konstruktionslege, forskellige spil, tumlerum med mulighed for motorik og musik, udendørs areal med skrænt, niveauer, legetårn mv. og opstår der behov for et læringsmiljø, skaber vi dette hvis det er muligt.

I vores forholdsvis ny-renoverede hus er der rig mulighed for at tilpasse rummene til et bestemt formål, da vi med skydevægge kan lave både store og små rum når det påkræves.

Samarbejde med forældre om børns læring:

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 24-25 

I Sct. Michaels Børnehave vægter vi samarbejdet med forældrene højt.

Det er er noget af det vigtigste i vores arbejde da vi har brug for netop forældrene og Deres fortællinger om deres dag, for at vi kan møde barnet der hvor det er.

Har morgenen været super god, eller har den været lidt træls, er det vigtigt at vi ved det da det kan have stor betydning for resten af dagen.

I det hele taget er samtalen med børn og forældre rigtig vigtig. Det er her vi fornemmer og får en bedre forståelse for både hvem børnene og forældrene er, og det giver en god grobund for et godt samarbejde.

Vi sørger for at have god kontakt i hente bringe situationer hvor vi fortæller lidt om barnets dag.

Vi skriver dagligt på intra så forældrene kan følge med i hvad vi arbejder med i børnehaven og vi orienterer når der er noget forældrene skal være ekstra opmærksomme på.

Samtaler:

Vi tilbyder opstartssamtale når barnet har været i børnehaven i 3-6 måneder.

Når barnet bliver 4 år tilbydes en trivselssamtale hvor der er fokus på barnets trivsel, men også hvis der er noget vi eller forældrene er, eller skal være, ekstra opmærksomme på.

I efteråret inden barnets starter i skole holder vi skole paratheds samtale. I denne samtale tages der udgangspunkt i barnets skoleparathed, samt hvilke fokus områder der skal være frem til skolestart.

Arrangementer:

Vi holder forældrekaffe hver måned og inviterer til sommerfest, julehygge, krybbespil mv og har dermed mange sociale arrangementer hvert år. Derudover indkalder vi til forældremøde hvor forældrene har mulighed for at stille spørgsmål eller komme med ideer til hverdagen.

Derudover har vi hvert år et fyraftensmøde for forældre til kommende skolebørn. Her orienteres om hvad vi arbejder med resten af tiden i børnehaven, samt om hvordan forældrene kan hjælpe til med at gøre børnene skoleparate.

Børn i udsatte positioner:

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte positioner, så børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 26

 Det er vigtigt at et barn med særlige behov føler sig som en del af et inkluderende fællesskab, hvor det støttes i at indgå i en leg, aktivitet og samvær med de andre børn.

Det er vigtigt at hele personalegruppen er inddraget i problemstillinger omkring det enkelte barn så vi sikrer en fælles forståelse, og så vi alle kan sikre en hverdag hvor barnet føler sig som en del af fællesskabet.

Ved tilrettelæggelse af aktiviteter er det vigtigt at der tages så meget hensyn til barnet med særlige behov som muligt så barnet ikke føler sig ekskluderet.

Sammenhæng til børnehaveklassen:

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan der i børnenes sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 27

I Sct. Michaels Børnehave arbejder vi struktureret med vores storebørns gruppe og overgangen til skole.

Gruppen har en fælles tur på tværs af huset 1 gang om ugen, og de samles og laver skoleopgaver og andre relevante ting ligeledes en gang om ugen.

Der er fokus på kultur og sociale kompetencer, og selvfølgelig læring og selvhjulpet hed.

Vi har et tæt samarbejde med Sct. Michaels skole og har ansat en medarbejder der følger børnene i børnehaven fra uge 43 frem til start i Glidende overgang (GLO), herefter følger med dem i GLO og til sidst er sammen med dem i nogle timer i 0.klasse før medarbejderen kommer tilbage i børnehaven igen i uge 43.

Dette giver en tryghed for både børn og forældre og det sikrer sammenhængen mellem børnehave/SFO/skole!

Inddragelse af lokalsamfundet

”Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 29

 Vi bruger nær området meget, og har haft samarbejde med et plejehjem hvor en gruppe børn kom på besøg med en kreativ aktivitet, et spil eller andet.

Vi går ofte ture i nærområdet og bruger Koldings kulturelle steder som en del af vores ”tur-katalog”. Det kan være Koldinghus, Geografisk have, Legeparken, Biblioteket mv.

 

Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø

 ”Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer.

Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal ind­drages under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 30

Børn i dagtilbud skal have et godt børnemiljø der integreres i det pædagogiske arbejde.

Dette omfatter:

Det fysiske børnemiljø:

Både ude og inde skal der være rammer der udfordrer, motiverer og giver mulighed for udvikling, læring og aktivitet.

Det psykiske børnemiljø:

Hvert enkelt barn skal føle sig set, hørt og forstået. Barnet skal føle sig værdifuldt og unikt. Det skal føle sig som en del af fællesskabet, og føle at have en vis medbestemmelse inden for de givne rammer.

Barnet skal mødes af anerkendende voksne der er engagerede i barnets liv, som giver dem tryghed, omsorg og nærvær. De skal mødes af voksne der taler med dem og ikke til dem.

Det æstetiske børnemiljø:

Vi gør hvad vi kan for at børnehaven er et rart sted at være.

Vi udstiller børnenes værker, tegninger mv- på vægge og i vinduer, så de føler de sætter præg på udsmykningen og kan glædes ved at vise Deres ting frem.

Vi indretter rummene så de inspirerer til leg, fantasi, kreativitet og fordybelse.

De seks læreplanstemaer

”Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i seks læreplanstemaer samt mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring.

Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø under­støtter børns brede læring inden for og på tværs af de seks læreplanstemaer.”

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 32

 

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 36-37

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes alsidige personlige udvikling?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

• Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Alsidig personlig udvikling
• Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
• Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Vi ønsker at hvert barn skal:

- Opleve at være værdifuld, både i sig selv og som en del af fællesskabet

- Inspireres til at udvikle fantasi og kreativitet

- Opleve succes i hverdagen

- Udvikle kompetencer til at lære at forstå og håndtere følelser

- Støttes i at kunne sætte grænser

Vi vil som personale:

- Tage udgangspunkt i det enkelte barn

- Være anerkendende i vores tilgang til barnet

- Hjælpe barnet til at sætte ord på egne følelser

- Skabe rum for fantasi og kreativitet

- Støtte barnet i at blive selvhjulpent

- Støtte barnet i at løse konflikter på en hensigtsmæssig måde

- Støtte barnet i at turde stå frem

Struktur:

Barnets alsidige personlige udvikling vil være gennemgående i alt hvad vi arbejder med.

Social udvikling

Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktivi­teter, ting, legetøj m.m.

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 38-39

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes sociale udvikling?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

• Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Social udvikling
• Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
• Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Vi ønsker at barnet:

- Lærer at møde andre anerkendende og respektfuldt

- Udvikler empati

- Lærer at udvikle og vedligeholde venskaber

- Udvikler kompetencer til at indgå i forpligtende fælleskaber

Vi vil som personale:

- Bevare en ordentlig omgangstone

- Være anerkendende

- Guide barnet i konflikthåndtering

- Være gode rollemodeller

- Motivere barnet til at knytte venskaber, også på tvært af alder, køn og interesser

- Lære barnet at ”samtale”

- Give barnet udfordringer

- Vægte fri leg

Struktur:

Barnets sociale udvikling vil være gennemgående i alt hvad vi arbejder med.

Kommunikation og sprog

Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.

Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 40-41.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø børnenes kommunikation og sprog?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

• Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kommunikation og sprog
• Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
• Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Sproget er en forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere, derfor skal barnet have mulighed for at udvikle sit sprog gennem alle hverdagens aktiviteter.

Barnet skal:

- Udfordres og støttes i at udvikle sin nysgerrighed og interesse for sproglig kreativitet

- Udfordres til at udtrykke sig gennem forskellige genrer som for eksempel mimik, kropssprog, skriftsprog, billedsprog, tegn og symboler, talesprog

- Støttes i at udtrykke følelser, behov og meninger verbalt

- Udvikle sprogforståelse og et nuanceret talesprog

Vi vil som personale:

•  Skabe et miljø hvor der er plads og rum til leg og dagligdags aktiviteter
•  Sætte ord på handlinger
• Fortælle historier og tale om indholdet
• Bruge drama som en udtryksform med mange facetter
• Bruge musik/rytmik som udtryksform med mange facetter
• Være nuancerede i vores sprogbrug
• Være tydelige i krops og tale sprog
• Bruge rim og remser
• Skabe rum for samtale hvor der både fortælles og lyttes, barn-barn og barn-voksen

Eksempler fra dagligdagen:

• Højtlæsning
• Drama
• Samling
• Samtaler i forbindelse med måltider
• Rim og remser
• Sang og rytmik

Krop, sanser og bevægelse

Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfor­dre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.

Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relations dannelse udgår fra kroppen.

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 42-43

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornem­melser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø udviklingen af børnenes krop, sanser og bevægelse?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

• Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Krop, sanser og bevægelse
• Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
• Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Barnet skal:

• Opleve glæde ved brug af kroppen
• Støttes i at videreudvikle de motoriske færdigheder - både gennem leg og tilrettelagt aktivitet
• Udfordres til at udforske omverdenen ved hjælp af sine sanser
• Have indsigt i kroppens betydning for sundhed

Vi vil som personale:

• Bruge sanglege og rytmik
• Bruge drama
• Lave aktiviteter der udfordrer motorikken - både fin og grov motorik. Dette kan være i hallen eller gymnastiksalen, i tumle eller i nærområdet hvor der er forskelligt terræn. På legepladsen mv.
• Give barnet indsigt i sundhed, kost og hygiejne.

Eksempler fra dagligdagen:

• Gåture
• Aktivitet på legepladsen
• Regellege
• Aktivitet i hallen, salen eller tumle
• Drama
• Kreative værksteder der udfordrer fin motorikken (klippe, tegne, lime, perler mv.)
• I forhold til sanserne:
  • Tampen brænder hvor de går efter lyde
  • Afslapning til musik
  • Fingermaling
  • sansning med bål, jord eller vand
  • Wellness dage hvor alle sanserne stimuleres

Natur, ude liv og science

Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.

Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 44-45.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med natur, ude liv og science?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

• Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Natur, ude liv og science
• Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
• Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Barnet skal:

• Lære at færdes og lege i naturen med respekt
• Udforske og eksperimentere
• Bruge sine sanser

Vi vil som personale:

• Lære børnene at værne om naturen
• Tage på ture i forskelige miljøer (skov, å, strand mv.)
• Motivere barnet til fordybelse og refleksion, samt skabe et uderum der indbyder til dette.
• Opfordre barnet til at bruge sine sanser i naturen
• Tale om vejret og årstiderne
• Gøre brug af materialer fra naturen i pædagogiske aktiviteter

Eksempler fra dagligdagen:

• Ture ud af huset
• Finde dyr og planter og undersøge hvad det er
• Bål og bål mad
• Fordybe sig i naturen på legepladsen (snegle, edderkopper, knopper på træerne, nedfaldne frugter mv.)
• Lave eksperimenter i børnehøjde (flyde/synke, Svæve/falde, koldt/varmt mv.)

Kultur, æstetik og fællesskab

Kultur er en kunstnerisk, skabende fællesskabskraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 46-47.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

1. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.

2. Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle ople­velser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Hvordan understøtter vores pædagogiske læringsmiljø, at børnene gør sig erfaringer med kultur, æstetik og fællesskab?

Herunder, hvordan vores pædagogiske læringsmiljø:

• Understøtter de to pædagogiske mål for temaet Kultur, æstetik og fællesskab
• Tager udgangspunkt i det fælles pædagogiske grundlag
• Ses i samspil med de øvrige læreplanstemaer.

Barnet skal:

• Have kendskab til og opleve forskellige traditioner
• Have adgang til forskellige redskaber og materialer
• Have kendskab til forskellige udtryksformer

Vi vil som personale:

• Sørge for at vedligeholde vores traditioner og inddrage børnene aktivt i dette.
• Ved at give børnene mulighed for at lave teater
• Ved at bruge de kulturelle tilbud vi har i nærområdet
• Give børnene mulighed for at udtrykke sig ved hjælp af forskellige materialer
  • Se og spille teater
  • Fastholde traditioner og muligvis skabe nye
  • Bruge forskellige kreative materialer
  • Biblioteksbesøg
  • Gøre brug af blandt andet Koldinghus, Trapholt, Nicolai for børn, Geografisk have?
  • Deltage i andagter ved Sct. Michaels kirke til jul, påske, høst mv.
  • Eksempler fra dagligdagen: Højtlæsning

Evalueringskultur

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det pædagogiske læringsmiljø.

Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædago­giske mål og herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Evalueringen skal offentliggøres.

Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sam­menhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen.

Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 50-51.

SMTTE modeller bruges både til dagligdags arbejde samt aktiviteter og større projekter.

Vi evaluerer projekter og aktiviteter på p-møderne og øver os i at gøre det ud fra læringsmålene.

Vi gennemgår vores pædagogiske læreplan og praksis hvert andet år hvor læreplanen læses igennem og rettes til hvis noget ikke er relevant længere eller hvis noget er kommet til.

Ligeledes er vi opmærksomme på at vi er i forandring sammen med samfundet.

For at skabe det bedste dagtilbud for vores børn er vi nødt til at tilrettelægge vores dagligdag ud fra den børnegruppe vi har.

Det kræver konstant fokus og at vi ofte evaluerer på hele vores praksis.

Vi evaluerer læreplanen hvert andet år på et p-møde hvor personalet gennemlæser og gennembearbejder læreplanen så den er ”up-to-date”. På den måde er læreplanen også levende, da elle er med til at redigere og tilpasse den, så den passer til nuværende praksis, hverdag og børnegruppe.